♥♥♥♥♥
“København er hvid og blå” udfordrer konventionel fortællerkunst. Onkel Hawaiis evne til sømløst at væve det fantastiske og det eksistentielle skaber en læseoplevelse, der transcenderer det almindelige.
Romanen inviterer læserne til at dykke ned i livets kompleksiteter, døden og den menneskelige tilstand med et unikt og tankevækkende perspektiv. En surrealistisk symfoni, der resonerer med dem, der værdsætter litteratur, der skubber grænserne for fantasi og bevidsthed.
Onkel Hawaii sikrer, at læserne ikke blot er tilskuere, men aktive deltagere i en rejse, der udforsker dybderne af eksistensen”
– Kosmos
“Jeg er fuldstændigt blæst bagover! Jeg er helt vildt med den – med sproget, galskaben, sårbarheden! Det hele!”
– Københavns hovedbibliotek
“Med hånden på hjertet – den her SKAL man læse. Jeg har aldrig læst en bog så hurtigt”
– Absalons Radio
På årsdagen for sin bedste vens selvmord drager Andedrengen mod Amazonas jungle. Han søger det hemmelige jungletempel, hvis kosmiske kaktusdrik ayahuasca kan opløse tiden og åbne porten til de døde. En flænge i virkeligheden opstår og Andedrengen må tage på en kalejdoskopisk rejse for at bringe sin vens rådne lig tilbage til dødsriget. Uden helt at forstå hvordan, ender han en dag på et fodboldstadion. Det er her, med ryggen til kampen, at han lærer det smukke i sorgen, nedturen og hvad det vil sige at være menneske.
Illustrationer af Onkel Hawaii, Patrick Steptoe, Gabriel Tiedt Lange, Anna Dea Djurass og Zven Balslev.
Onkel Hawaii er forfatter, illustrator, og i virkeligheden 13 ænder i en trenchcoat. Hans bøger er kendt for jazzet eksistentialisme og grotesk morbiditet.
Forfatteren var en kort overgang del af den avantgarde engelske dødskult Doom Patrol. Han har vundet, men mest tabt, en masse litteraturpriser: Karen Blixen-Prisen Delbanco-Prisen, Asger Schnack-Prisen, Ping-Prisen, Mr. Wet T-shirt Næstved.