Kontinuum

250,00 kr.

Kontinuum er en science fiction-roman, der udspiller sig i et virtuelt efterliv. Klienterne hos kryo-virksomheden Kontinuum er alle terminale patienter, der ønsker at forlænge eller forny deres liv gennem kunstigt skabt bevidsthed. De ønsker at leve i en drøm, der aldrig slutter. En virkelighed mere virkelig end virkeligheden selv.

Varenummer (SKU): 71 Kategori:

Hvad hvis du kunne genleve dit bedste minde i et uendeligt loop?

Kontinuum er en science fiction-roman, der udspiller sig i et virtuelt efterliv. Klienterne hos kryo-virksomheden Kontinuum er alle terminale patienter, der ønsker at forlænge eller forny deres liv gennem kunstigt skabt bevidsthed. De ønsker at leve i en drøm, der aldrig slutter. En virkelighed mere virkelig end virkeligheden selv.

Klienterne fryses ned og oplever et kerneminde i et endeløst loop. Systemet kalder sig selv for patenteret udødelighed. Vi følger skaberen bag systemet, arkitekten, på en sælsom rejse gennem sin egen digitale kreation og de konstante gentagelser af brudstykker fra sin fortid. Det forsøger romanens form at efterligne gennem sproglige mantraer og spiraler af narrativer. En selvrefererende mosaik, hvor gentagelserne udvisker grænsen mellem hvad der er programmeret og hvad hovedpersonen reelt oplevede i sit levede liv – og om der er en forskel.

I takt med at virkeligheden udvaskes inviteres læseren til at sætte spørgsmålstegn ved arkitektens egne motiver og renheden af de minder, han påstår at genskabe.

Kontinuum er en filosofisk, spekulativ roman, der tager temaer som eutanasi, sorg, afsavn og hukommelse under behandling i en futuristisk parallelvirkelighed.

Om skaberne:
Søren Lind (1970) er dansk forfatter og filminstruktør og er hovedmand bag manuskriptet til Kontinuum. Han er uddannet i filosofi fra Roskilde Universitet og New York University og har tidligere udgivet filosofibøger om sprog og erkendelse.

Manuskriptet er tilrettelagt i samarbejde med Onkel Hawaii, som også har skabt bogens grafiske dimension. Blyant og note-illustrationerne i Kontinuum er skabt af arkitekt Jacob Kløcker.