“Det er ferm, feministisk økokritik, og det er dejligt, at denne splintrende roman nu findes på dansk. Ros også til illustrator Onkel Hawaii, som har givet udgivelsen en flot-dyster æstetik i isblå, petroleum og støvet mørk nellikerød”
– Weekendavisen
”… et drømmespil … Hvordan vi end klassificerer bogen, er der intet andet som den.”
– Doris Lessing
”… en bog, der skjuler sig, der glitrer, som ’pigen’, der er i centrum for dens nøgterne, fabellignende tableau over katastrofer, forfølgelse og gentagelsestvang. … Skønt “Is” altid er lysende og letforståelig, er intet i den simpelt, og i den koncentreres såvel labyrintens som spejlets egenskaber.”
– Jonathan Lethem
”Anna Kavans roman fra 1960erne om misogyni og klimaforandringer besidder en nærmest profetisk dimension.”
– Ida Théren, Svenska Dagbladet
Dag for dag, time for time, sekund for sekund rykker ismure frem fra Nord- og Sydpolen, byer lægges øde, flygtningestrømme jages hid og did, civile massakreres, atommissiler deployeres. Der er krig overalt, og ingen ved, hvem der er ven eller fjende, mens naturen og civilisationen kollapser omkring dem.
Og midt i dette kollaps udspiller siget fortættet trekantsdrama mellem fortælleren, den unge kvinde og den tyranniske kommandant, der sadistisk piner kvinden, som mere eller mindre villigt underkaster sig i det ene hallucinatoriske tableau efter det andet.
Is regnes for en moderne britisk klassiker og et hovedværk i et forfatterskab, der længe var for de indviede, men som i disse år er genstand for en omfattende genlæsning og opdagelse. Herhjemme er forfattere som Olga Ravn, Harald Voetmann og Fine Gråbøl fans; i udlandet har Patti Smith, Anaïs Nin, Deborah Levy og J.G. Ballard gennem tiden udtrykt deres beundring. Med sin interesse for opioidafhængighed, psykopatologi, kvindeundertrykkelse og voldelig seksualitet var Kavan muligvis forud for sin tid og virker, måske af samme grund, sært moderne i dag.
Romanen er blevet læst som feministisk, økokritisk og postapokalyptisk science fiction, katastroferoman, roman nouveau, koldkrigsthriller og som en allegori over forfatterens eget heroinmisbrug, Men den er først og fremmest højst ustabil, lægger lag på lag af uvirkelighed oven i hinanden og fremskriver et drømmelignende og dystopisk univers.
“Jeg var faret vild, og det var allerede ved at blive mørkt. Jeg havde kørt i timevis og var næsten løbet tør for benzin. Tanken om at strande i mørket i disse øde bjergegne gjorde mig nervøs, så jeg var lettet over at se et vejskilt og afkørslen til en tankstation. Da jeg rullede vinduet ned for at tale med tankpasseren, måtte jeg folde min krave op på grund af kulden. Han sludrede om vejret, imens han fyldte bilens tank. ”Der har aldrig før været så koldt på denne tid af året. Vejrudsigten melder, at det hele fryser til.” Det meste af mit liv havde jeg tilbragt i udlandet som soldat eller som globetrotter i fjerne egne: Men selvom jeg for nylig var vendt tilbage fra troperne, og den hårde frost ikke gjorde mig det store, blev jeg ramt af den ildevarslende tone i hans ord. I min iver efter at komme videre spurgte jeg om vej til den lille by, jeg ledte efter. ”Den finder De aldrig i det her mørke, den ligger ganske afsides, og bjergvejene er livsfarlige, når de er tilisede.”
Anna Kavan (1901-1968), døbt Helen Emily Woods, voksede op som enebarn i en velhavende britisk familie, der rejste hyppigt mellem
Europa, England og USA. Hun debuterede som forfatter i 1929 og skrev en række romaner under sit giftenavn Helen Ferguson, men efter et sanatorieophold i Schweiz kort før 2. verdenskrig genskabte hun sig som den platinblonde Anna Kavan, opkaldt efter en karakter i en af hendes tidlige romaner. Is udkom i 1967 og regnes for Kavans hovedværk. Hun døde af hjertestop året efter.
Udgivet i samarbejde med FORLAGET SIDSTE ÅRHUNDREDE
Illustrationer af Onkel Hawaii
