★ ★ ★ ★ ★ ★
”Det er litteratur på et virkelig højt niveau, og jeg har faktisk svært ved at få armene ned af blot begejstring. Læs den, og læs den så igen”
– Litteraturformidleren
”Umådeligt svært at være upåvirket af som læser”
– Littina.nu
”Det går langt imellem at man får en bog i hånden der er så indbydende som denne”
– Himmelskibet
En samling af forlagets anmelderroste efterårskollektion.
Indeholder de tre bøger:
Velkommen til kontinentet
Nyctophilia
Mysteriet om et menneske
Om bogen Velkommen til kontinentet
Katla Styx er et barn af rastepladserne langs motorvejene i Europa. I sin romandebut byder hun velkommen til ødemarkerne og ensomheden langs rastepladserne. Hun byder velkommen til storbyerne, bodeganætterne og en masse fremmede mænd.
Velkommen til kontinentet er en hvirvelstrøm af kropsvæsker, ar og dybe hemmeligheder.
Bag pseudonymet Katla Styx (f. 1992) gemmer sig borgeren Anna Schmidt Andersen. Hun har det med at skrive bøger, som folk får det lidt dårligt af at læse. Hendes tekster tager ofte udgangspunkt i steder og erindringer.
Om bogen Nyctophilia
Nyctophilia er et spekulativt noirmareridt. En novellesamling, hvor man støder på neondetektiver, heroinafhængige gravere, hjemsøgte fyrtårne og psykedeliske tidsrejser. Der er en djævel på hver skulder og på hvert gadehjørne. Et forvrænget, dystopisk Gotham uden Batman.
Storm Frost (f. 1986) er et af Onkel Hawaiis aliasser. Den anonyme forfatters bøger er kendt for deres jazzede eksistentialisme med hang til det morbide og groteske.
Om bogen Mysteriet om et menneske
Forlaget modtog i 2015 et fragmenteret manuskript af en ung forfatter, der kort tid efter tog sit eget liv. I samarbejde med forfatterens efterladte familie og venner er bogprojektet fortsat og sammensat af det oprindelige manuskript, mailkorrespondancer, notesbøger, gamle kærestebreve, sms’er og ufærdige dokumenter og tekster.
I L.A. Nissalovitz’ særegne og skarpe stemme bindes de mange fragmenter sammen i en sårbar fortælling, der breder sig over norsk ødemark, befærdede københavnergader og franske druemarker. Dette er beretningen om den absolutte frihed.
Genre: Eksistentialisme, skæbnefortællinger og magisk realisme